”Sort bambus” Fargesia nitida
blomstre i Vendsyssel.
 

Af Benny Møller Jensen.
1. September 2006.

Nu er blomstringen af ”Sort bambus” Fargesia nitida begyndt i Vendsyssel, dermed er det begyndelsen på enden for disse bambus! Netop Fargesia er en af de bambusslægter som er monocarpe (blomstre og sætter kun frø en gang i deres liv). Nogle af de frø som falder ned i,den gamle døde bambus, og som ikke bliver spist af spurvene, vil spire og dermed vil en ny generation vokse op.

De første rapporter om blomster i ”sort bambus” Fargesia nitida, i Europa var i 1993, hvor der blev fundet blomster på to stængler i det sydlige England (Carwinion i Cornwall), og det er dermed de først blomster der er registeret i Europa. Senere samm år begyndte flere planter i ”Cliff Dadd of Ballaheannagh Gardens” på den Engelske ø Isle of Man.

Formentlig stammer alle kulturplanterne i Europa fra frø indsamlet i Kina (1886), i det nordlige Szechwan, China (Måske fra det sydlige Ganzu imod grænsen til Sichuan? Der er lidt misinformation omkring hvem og hvor frøene blev indsamlet). Frøene blev indsamlet af  den russiske botaniker, Botin fra ”Imperial Botanic Garden i St Petersburg.

Først blev planterne beskrevet som Arundinaria nitida (1896) af Otto Stapf i ”Kew Bulletin”. I mange år var planterne dog også kendt under navnet Sinarundinaria nitida, men i dag er de fleste botanikere enig om, at de tilhører slægten Fargesia.

Hvad gør vi nu, når vores bambus dør?

Bare roligt, der er allerede enkelte nye Fargesia nitida i handlen, og som sandsynligvis ikke vil blomstre før om ca. 90 til 100 år:

Fargesia nitida 'Trebah'  (Kimmei i Holland, www.kimmei.com).
Fargesia nitida ’Great Wall’(Set til salg hos Gartneriet Landlyst i Hjørring, www.landlyst.dk). Se foto i galleriet med Fargesia
Fargesia nitida ”Blue Fountain Bamboo" (USA,  www.bamboogarden.com).
Fargesia nitida ’Fontäne’ (Tyskland).

Om der er flere kloner på vej, ved jeg ikke i skrivende stund, men det er sandsynligt at der bliver et større udvalg, når frøplanterne fra andre Europæiske lande begynder at være vokset op. Der er allerede mere end 25 forskellige kloner af Fargesia murieliae som blomstrede imellem 1976 og 1995.

Ud over de nye kloner af Fargesia nitida er der også andre lignede bambus på vej fra Holland og  Tyskland, hvor bambus bliver brugt meget oftere end i Danmark. Her tænker jeg især på Fargesia sp. Jiuzhaigou en type bambus som endnu ikke er blevet navnebestemt, men som ligner Fargesia nitida en del, men de har meget mindre blade og mere rødlige stængler, som bliver mere intens hvis planten får morgensol (Fargesia kan bedst lide skygge til halvskygge!), farven aftager dog lidt med tiden, hvor den skifter til svagt gulliggrøn. Jeg har kendskab til 11 forskellige kloner af disse ”nye” bambus, men dyrker kun selv to forskellige (Fargesia sp. ’Jiuzhaigou 1’ (bliver 3-4 meter høj) og Fargesia sp. ’Jiuzhaigou Willumeit 9’ (bliver 2-3 meter høj)). De er meget elegante og selv efter en vindblæst kold vinter som 2005-6 er de stort set uden skader, dog er en del blade ”svedne”, men da planterne hurtigt får nye blade om foråret, er det ikke noget stort problem. Fargesia sp. Jiuzhaigou er fundet i Kina i ”Jiu Zhai Gou Nationalpark” i Szechuan provinsen i 3000 meters højde, og er meget hårdfør (”Jiu Zhai Gou” betyder dalen med den glemte landsby). Fargesia sp. Jiuzhaigou skulle efter al sandsynlighed ikke blomstre før om ca. 70 år!

Der er selvfølgelig også andre alternativer fra slægten Fargesia:

Fargesia denudata 2-3 meter, mister ofte bladene om vinteren, men får meget hurtigt nye blade om foråret.
Fargesia dracocephala 3-5 meter, meget overhængende som et flot grønt springvand. (Ikke afprøvet i Vendsyssel! )
Fargesia murielae (kendt i Danmark som ”gul bambus”) mange forskellige kloner med forskellige egenskaber, fra 1 til næsten 4 meter..
Fargesia robusta 3 m - 7 m, mister ofte bladene om vinteren, men får nye om foråret, nyvæksten starter meget tidligere end hos andre bambus.

Her har jeg kun nævnt lidt bambus fra slægten Fargesia, og ikke alle de andre gode bambus som faktisk også kan dyrkes i Danmark. Især slægterne Phyllostachys (til fuldsol), Pleioblastus (til skygge) og Sasa (til skygge), her mange arter som er egnet til danske haver, Dog skal der tages ”forholdsregler for Pleioblastus og Sasa, da de kan være ”aggressive” i en lille have. Kun fantasien sætter grænser for at lave din egen bambusskov.

Flere fotos af Fargesia nitida blomster.

Læs mere om andre bambus:


! Bambusgalleri ! Hvem er Benny? ! Ordbog ! Foto galleri (Engelsk tekst) ! Cucurbitaceae ! Asclepiadaceae ! Yucca ! Hårdføre kaktus !Home ! E-mail ! Links ! Søg !Wanted ! Nyheder ! Planteliste !
 

Copyright © 1998-2006
Benny Møller Jensen
Hjørring
Danmark

www.bennyskaktus.dk